Nansensgade 47
1366 København K
T: 2122 1885
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

At få en kronisk diagnose: angst, usikkerhed og vejen til tryghed.
En kronisk diagnose er som at vågne op i et land, du ikke kender kortet over. Du ved, at du skal lære at navigere, men vejskiltene er på et sprog, du endnu ikke taler flydende.

Når livet ændrer sig på et øjeblik

En kronisk diagnose er som at vågne op i et land, du ikke kender kortet over. Du ved, at du skal lære at navigere, men vejskiltene er på et sprog, du endnu ikke taler flydende.

Måske har du kæmpet med symptomerne i lang tid og prøvet at finde løsninger, der virkede. Men diagnosen ændrer alligevel alt. For pludselig er der et navn på det, og med navnet følger en ny virkelighed: En, der kræver, at du genlærer at leve.

Pludselig er der en masse uvisheder og usikkerhed. Hvordan griber medicinen ind i mit liv? Hvordan reagerer jeg på den? Hvad hvis bivirkningerne bliver for meget? Hvad andet skal ændres? Måske er det madvaner, motionsvaner eller om du overhovedet kan have et arbejde som før.

Og imens kører livet jo videre med det, du havde før diagnosen: arbejde, relationer og dagligdagens udfordringer, der ikke holder pause, bare fordi du har brug for det. De nye rutiner skal passes ind sammen med det følelsesmæssige kaos, der også er kommet til – angst, skam, vrede, eller måske lettelse over endelig at have et svar.

Hvis du står her lige nu, midt i chokket, spørgsmålene og uroen, så er du ikke forkert. Og du er ikke alene.

Pludselig er du faret vild i dit eget liv. Tankerne kredser om alt det, diagnosen bringer med sig, og før du ved af det, er angsten der; som en bølge, der slår ind i kroppen og gør dig handlingslammet.

Når angst rammer kroppen

Og for mange viser denne vildfarelse sig ikke kun i tankerne, men også i kroppen.

Du mærker spændingen i brystet, vejrtrækningen bliver hurtig og lidt stakåndet, et dybt sug fra mellemgulvet. Det føles, som om der ikke er plads til noget andet end panik. For når angst rammer, kan det føles, som om den fylder alt, især hvis du ikke har redskaber til at håndtere den.

Det er okay at føle sig vildfaren. Det er en naturlig reaktion på noget, der føles uoverskueligt. Men det er også her, du kan begynde at tage kraften tilbage ved nænsomt, at øve dig på at opbygge tryghed i kroppen.

Når du spørger: “hvorfor mig?”

Det er naturligt, at tanken “Hvorfor mig?” melder sig, og at følelser som skam eller skyld kan dukke op. Måske tænker du: “Hvad har jeg gjort forkert?” eller “Kunne jeg have forebygget dette?”

Det er spørgsmål, der er en del af processen, og de fortæller ikke sandheden om dig eller dit værd. Det er tanker, der kommer, når livet føles uretfærdigt eller uoverskueligt.

Du er ikke alene i at have disse spørgsmål og tanker. De fleste, der får en kronisk diagnose, møder dem. Og lige nu behøver du ikke at løse dem. For dit første skridt handler ikke om at finde svar, men om at finde fodfæste og at mærke, at du kan stå midt i usikkerheden, selv når tankerne og følelserne er der.

Det første skridt er at spørge:
“Hvordan kan jeg stå i dette uden at miste mig selv eller retning?”

Og det begynder med at opbygge tryghed i kroppen, ét lille skridt ad gangen.

Tre veje til tryghed i din hverdag

Det er ikke løsninger, der fjerner diagnosen, men små skridt, der kan give kroppen noget at stå på

Skab tryghedsøer i hverdagen

Planlæg 10 minutter om dagen – gerne på et fast tidspunkt – så kroppen sanser gentagelse. Her kan du lave en praksis, der giver ro, i hvert fald på sigt:

♥ Læg dig på gulvet og mærk, hvordan det støtter dig.
♥ Læg hånden der, hvor du mærker spænding eller tyngde. Mærk din hånds kontakt med kroppen. Find en rytme i din vejrtrækning. Sig: “Jeg er her.”

♥ Det kan også være at lytte til en sang, sidde og læse eller gøre det, du ved, giver dig ro.

Formålet er at gentage dagligt, så kroppen har et anker, den kan regne med.

Genbrug din visdom

Du har været i livskriser før og er kommet igennem dem.

Sid med papir og blyant og reflekter:
♥ Hvilke livskriser har du overvundet før?
♥ Hvad lærte du? Hvilke redskaber brugte du? (fx “Jeg spurgte om hjælp”, “Jeg brugte et mantra”).
♥ Skriv dem ned, så du husker at bruge dem igen.

Formålet er at opdage din kraft og hvor meget resiliens, du allerede har.

Skriv tankerne ud af hovedet og sorter dem

Tag et stykke papir og del det i to:

♥ Venstre side: Skriv alle de tanker, der kører rundt i hovedet.
♥ Højre side: Skriv én ting, du kan gøre for at håndtere hver tanke.

Formålet er at gøre det uoverskuelige, overskueligt og vise dig selv, at du har den.

At leve med og bære en diagnose

At leve med en kronisk diagnose tager tid at lære, og det er en naturlig reaktion i begyndelsen at miste retning og opleve angst. For en stund. Når du finder fodfæste, vil du lære at bære diagnosen. At vandre videre i livet med den.

Jo flere øjeblikke af tryghed du kan opbygge – i en dyb indånding, i en hånd, der rækker ud, eller i erkendelsen af, at du kan tage det næste skridt – jo mere resiliens vil du opleve. Og med den: kraften til at leve med diagnosen og dens vilkår.

Måske er dit næste skridt ikke stort, men det er et virkeligt skridt. Og det er nok.

Det er i processen guldet er.
Kærligst Josephine

Læs og få viden HER om hvordan du kan arbejde holistisk med din sundhed og en kronisk diagnose.

Du kan også følge med på de sociale platforme HER

Når belastning bliver ved, begynder nervesystemet at organisere sig mod beskyttelse.
Det er som om kroppen trækker energien hjem,
så dybt hjem, at evnen til at skifte mellem aktivitet, hvile og restitution reduceres.

Træthed og når noget intelligent forsøger at passe på dig

En træthed, hvor kroppen ikke længere kan rejse sig.
Hvor længslen hele tiden går mod at ligge ned igen.
Hvor livet føles trukket tilbage, som om noget er lukket indefra.

Det er en dyb træthed eller en form for langvarig træthed,
der ikke forsvinder med hvile, søvn eller med viljens kraft til at løse den.

I mit arbejde møder jeg mennesker, der siger det sådan:
“Jeg er så udmattet, at jeg ikke kan rejse mig.”
“Det føles som om noget er gået i stykker indeni mig.”
“Jeg har intet sprog. Jeg er helt lukket.”
“Jeg er ikke mig selv længere – det er som om jeg er blevet en anden.”

Ofte summer kroppen samtidig af uro.
En indre sitren, der gør det svært at være i sig selv
og skaber ængstelse i mødet med andre.

Kroppen længes efter hvile.
Og efter energi.
Men nervesystemet kan ikke finde nogen af delene.

Det er en træthed, der har været længe undervejs.
Den er opbygget over år og for nogle over et helt liv
gennem gentagne fysiske og psykiske belastninger.

Et liv levet i tilpasning.
I ansvar.
I overskridelse af egne grænser. Fordi det ikke er lært eller de ikke mærkes.

Ofte er der en udløsende faktor.
Et fald.
En livsændring.
En virus.
Et dårligt arbejdsmiljø.
En relation med kontrol.

Noget, der tipper balancen
og gør det tydeligt, at systemet ikke længere kan kompensere.

Når træthed ikke forsvinder ved søvn eller hvile

Når træthed er nervesystemets beskyttelse

Når belastning bliver ved, begynder nervesystemet at organisere sig mod beskyttelse.
Det er som om kroppen trækker energien hjem,
så dybt hjem, at evnen til at skifte mellem aktivitet, hvile og restitution reduceres.

Udefra kan denne tilstand ligne opgivenhed eller depression.
Men de fleste beskriver, at de er lyse indeni.
At de så gerne vil ud at leve.
Men at bevægelsen derhen ikke er til stede.

Og så kommer den indre kamp.
Kampen for at tage sig sammen.

“Hvorfor er jeg så luddoven?”
“Hvad er der galt med mig?”
“Måske skal jeg bare lige igennem ugen …
så efter weekenden …”

Og et håb.
Et håb om en løsning, der kan skabe energi.
Skabe liv.

Men denne form for træthed lader sig ikke presse væk.
Heller ikke med de løsninger, vi så gerne håber på.
For det er et nervesystem, der har sat tempoet ned.

I mit arbejde ser jeg et afgørende vendepunkt.
Det øjeblik, hvor kampen slipper.
Hvor mennesket langsomt begynder at hengive sig til processen.

Når de accepterer, at det kræver skridt for skridt.
Når de lægger de indre våben af kritik, skyld og skam.
Når kravene om at tage sig sammen får lov at falde.

Når kroppen mødes med omsorg, støtte og kærlighed
som forudsætning for energi,
begynder noget at ændre sig.
Ikke hurtigt.
Ej heller lineært.

Men med bevægelse i retning af at ændre betingelserne.
Ændre miljøet.

For nervesystemer heler ikke i de samme omgivelser,
som skabte overbelastningen.

Det har brug for et andet tempo.
Et anker, hvor nervesystemet kan hvile.
Et sted at lande,
hvor det vover at møde de faktorer, der skabte trætheden.

Et lille, modigt skridt ad gangen.

Det er i processen guldet er.
Kærligst Josephine

Læs om hvordan Fascial Flow® kan hjælpe nervesystemet til ro
eller
om hvordan et holistisk forløb kan hjælpe dig med den træthed, du bærer på.

Så er menopausen i gang Når den frugtbare kraft bevæger sig henimod slutningen er det begyndelsen på den livs-skabende viise [vilde] kraft. Hvor årstidernes faser med dvale og hvile vil banke oftere på til, at skabe grobund, så alle de nye forandringer kan rodfæste sig.  For det der sker imellem faserne er som store flodbølger, […]

hvisker den livs-skabende viise vilde kraft

Så er menopausen i gang

Når den frugtbare kraft bevæger sig henimod slutningen er det begyndelsen på den livs-skabende viise [vilde] kraft. Hvor årstidernes faser med dvale og hvile vil banke oftere på til, at skabe grobund, så alle de nye forandringer kan rodfæste sig. 

For det der sker imellem faserne er som store flodbølger, jordskælv og vulkaner i udbrud. Det kræver dybe åndedrag og selvomsorg, når menopausen buldrer afsted med forandringer fysisk, psykisk, spirituelt – og socialt.

Du ved godt, at det vil komme på et tidspunkt – stop af blødning, hedeture og tørre slimhinder. Nogen glæder sig til det og andre frygter det, alt afhængig af hvilken viden kvinden har om det og hvilken livssituation hun står midt i.

De fleste kvinder har bare ikke set det komme, når det kommer ….. med andre forandringer …… fordi de minder, så meget om; ‘livet griber ind’, stress eller det hormonkaos der allerede er tilstede – og ja, mange tænker; min alder er der måske heller ikke helt endnu.

Menopausens 3 faser

Blødningen stopper hos de fleste kvinder mellem 45-55 år, men inden da vil der være en del år forud med forandringer – fysisk, psykisk eller spirituelt. For hele processen folder sig ud i 3 faser:

Den første som er peri-menopausen er den fase hvor de første hormonelle ændringer begynder at manifestere symptomer, ubalancer eller sygdomme. Det starter typisk omkring de 40 år, og for nogen kvinder sker det fra 35 års alderen og er en fase der kan tage mange år.

⚪ Det afløses af Menopausen når blødningen begynder at stoppe. Her kan symptomerne, ubalancer eller sygdomme blive mere intense, hyppige og kan påvirke livskvaliteten negativt. Det er også en fase der kan tage flere år og som løber frem til 12 mdr. efter sidste blødning. 

Hvorefter Postmenopausen begynder og ja fortsætter resten af dit liv. De fleste kvinder oplever fred for symptomer og ubalancer – og at det VIISE [vilde] liv folder sig ud og manifesterer sig. Hvis du er bevidst om processen. For andre er det kombineret med at symptomerne, ubalancer eller sygdomme fortsætter.

Men har du haft fornemmelse inde i dig til det du sanser med spørgsmålet om; mon det menopause? så vid, at det er den sagte hvisken af den livs-skabende viise [vilde] kraft du kan mærke.

Ønsker du at følge det som hvisker? Så læs mere her om de 7 ritualer – fordybelse, livskraft og visdom eller om FÆLLESSKAB om menopausen

Det er i processen guldet er.

Kærligst, Josephine

Hvordan har du det her midt i foråret? er du fuld af energi og nysgerrig? ELLER er du i træt og uden inspiration? Så kan det faktisk være stress Og ja, skørt lyder det måske, men begge tilstande kan give stress eller mere stress, hvis ikke du tilbyder dig selv at nyde foråret med ’DOWN […]

Hvordan har du det her midt i foråret?

  • er du fuld af energi og nysgerrig?

ELLER

  • er du i træt og uden inspiration?
stress

Så kan det faktisk være stress

Og ja, skørt lyder det måske, men begge tilstande kan give stress eller mere stress, hvis ikke du tilbyder dig selv at nyde foråret med ’DOWN TIME’ og er bevidst om hvad du bruger din energi på.

Fælles for os alle, er der forventninger til at vi er tilgængelige, det meste af tiden, med vores telefoner, e-mails, sociale medier og alle dens notifikationer, som tager vores opmærksomhed og giver de fleste af os koncentrationsbesvær. Uden at vi ser det som et symptom på stress.

Tilgængeligheden er blevet et ’usynligt’ fundament i vores liv, og det bygges der oven på med alt muligt, lige fra værdier vi ønsker at leve op til, et samfund og en verden som vi påvirkes af og har holdninger til/eller ikke, husbyggeri, penge der skal tjenes, børn, motion …
[fyld selv på med hvad der er dit liv]

Hvor det for dig, som er fuld af energi føles positivt, at du er i gang med det du elsker, forholder dig til verden og at tiden bliver brugt til fulde med en kop latte i hånden.

Og for dig, som er træt opleves det som et åg, blot at vågne om morgenen. Hvilket kræver en del kaffe sammen med bekymringer om hvordan du kommer igennem dagen.

Uanset hvordan det er for dig, er der brug for ’DOWN TIME’ til at regulere og balancere hormon – og nervesystem til, at bevare eller skabe livskraft.

For i kroppen er der ikke forskel på positiv eller negativ stress, hvis benzinen er adrenalin eller koffein og stimulere binyrerne til, at sørge for overlevelse.

Hvor kamp-flugt hormonerne går i aktion og sætter de følgende 4 processer i gang i kroppen:

1. Leveren tømmer sine energireserver af sukker og fedt ind blodbanen, så du får et hurtigt fix af energi.

2. Blodtrykket stiger for at presse blod dybere ind i musklerne, så de får mere styrke.

3. Blodet forlader hjernen for at give til ekstremiteterne, så kroppen for mere kraft.

4. Immunsystemet undertrykkes, så kroppen kan forsættes med at kæmpe eller flygte i stedet for. at blive stoppet af en infektion. [Derfor bliver du altid syg i weekenden eller ferier)

Fortsætter det med at binyrerne skal sørge for overlevelse …….. for længe ……. skaber det hormonelle forandringer, som før eller siden viser sig som symptomer:

 – træthed, hårtab, nattesved, hjernetåge, humørsvingninger, lav immun respons, ligger vågen midt på natten, smerter i led og muskler, hjertebanken, uro, forværring at det kroppen allerede kæmper med, ustabilt blodsukker, vægtøgning, menopause fuld af symptomer – og ja; efter det kommer sygdomme snigende.

Den proces har du mulighed for at præge og sætte en kæp i hjulet for med forårsritualet ’DOWN TIME’ – og husk foråret vandrer frem til juni begynder.

’DOWN TIME’ er tid til DIG SELV, et roligt sted hvor du kan høre dine egne tanker og mærke din krop. Eller i hvert fald skabe mulighed for at du kan det på sigt. 

Det eneste fokus du behøver at have, er på ÅNDEDRAGET. Mærke dens rytme og følges med dens vej ind og ud af kroppen.

  • Hvornår på dagen vil det nære dig mest at holde ’DOWN TIME’

Det er godt, at du gør dig lidt tanker om det for at undgå, at opmærksomheden opsluges af de input dagen byder på, og i stedet skaber mere opmærksomhed til, at du kan gribe de muligheder, der uventet opstår for ’DOWN TIME’.

Det er i processen guldet er.
Kærligst, Josephine

For dine muligheder, dit sexliv, din indre saft og livskraft, din krop, dit velvære. Et liv uden gnist og magi. Og ja, du mærker hvordan forandringerne kommer ’one by one’ – fysisk, psykisk og spirituelt. Hvilket er helt uvant fra det du har kendt til i dine frugtbare år og tabet af det kendte, giver […]

For dine muligheder, dit sexliv, din indre saft og livskraft, din krop, dit velvære. Et liv uden gnist og magi.

Og ja, du mærker hvordan forandringerne kommer ’one by one’ – fysisk, psykisk og spirituelt. Hvilket er helt uvant fra det du har kendt til i dine frugtbare år og tabet af det kendte, giver en anelse panik, uro eller sorg.

Måske kigger du på dine formødre om hvordan de mødte menopausen, hvad de gjorde og hvad de sagde. Det gjorde jeg, i hvert fald – og opdagede hvordan min mormor var helt uden sprog og at det for min mor var skamfuldt og var noget hun nærmest havde lukket ned for det. Som om det aldrig var sket.

Jeg har mødt lignende hos klienter gennem årerne fra, før jeg selv nærmere mig menopausen. Hvilket satte sit præg i mig omkring, at der var noget særligt at frygte, når den tid kom. Men samtidig begyndte noget, at hviske inden i mig, noget som ville forbi den frygt.

I begyndelsen kunne jeg ikke høre hvad det var, men det var blot lige indtil det for nogle år siden begyndte, at larme meget højt. Som i meget højt! Det fik mig til at dykke ned i al den viden jeg kunne finde, og opsøge viise kvinder jeg kunne snakke og nørde menopausen med. I den fine proces opdagede jeg hvordan det kan blive kvinders mest potente, livskraftige og spændende periode i livet.

Det er her du kan plukke dine livs saftige frugter, det er her du kan plante frø der vil spire og slå rod. Både for dig selv og for de kvinder der kommer efter dig. Men det kræver at du vælger at være til stede i processen hvor du går dig og menopausen nysgerrigt i møde og bruger den målrettet til at forme dig, din livskraft og dine drømme.

Hvis du har lyst til at møde menopausens invitation kan du læse mere HER om mit forløb ‘Menopause og Magi – Fællesskab’. Her vil du sammen med støtte og inspiration fra andre kvinder få hjerteblod til at finde ind til den livs-skabende vildskab og visdom, der kalder på dig. Til at mærke at du er ikke alene og til at skabe et nyt forhold til og sprog om menopausen og hvilken kraft det giver dig som kvinde.

Det er i processen guldet er.
Kærligst, Josephine

Menopause og magi - fællesskab

Har du mere lyst til at vandre gennem menopausens proces alene så læs HER om mit online forløb
‘Menopause og Magi -7 ritualer – fordybelse, livskraft og visdom’

Jeg skriver det lige igen. At mærke er at heale. Både velværen der rejser sig, og ubehaget der fortsætter. Kender du til at svinge mellem håb [nu er du på vej] og katastrofe [var det blot ønsketænkning]? Hvor der er en hårfin grænse mellem et positivt og negativt forhold til dig selv og din krop.

Jeg skriver det lige igen.

At mærke er at heale.

Både velværen der rejser sig, og ubehaget der fortsætter.

Kender du til at svinge mellem håb [nu er du på vej] og katastrofe [var det blot ønsketænkning]?

Hvor der er en hårfin grænse mellem et positivt og negativt forhold til dig selv og din krop. (mere…)

Din hjerne har et system af hormoner og neurotransmitter, som motiverer dig til at gentage handlinger og vaner, som er forbundet med NYDELSE, altså en følelse af dyb tilfredsstillelse fyldt med energi, et optimistisk humør, lyst, ro, kontakt og samklang.

Din hjerne har et system af hormoner og neurotransmitter, som motiverer dig til at gentage handlinger og vaner, som er forbundet med NYDELSE, altså en følelse af dyb tilfredsstillelse fyldt med energi, et optimistisk humør, lyst, ro, kontakt og samklang. (mere…)

Når et indre sår bryder op Når et indre sår bryder op skyldes det at kroppen sanser ”at noget er på færde”. Noget den genkender i forhold til de omstændighederne du står lige midt i, når det sker.

Når et indre sår bryder op

Når et indre sår bryder op skyldes det at kroppen sanser ”at noget er på færde”. Noget den genkender i forhold til de omstændighederne du står lige midt i, når det sker. (mere…)

Har du tænkt over hvordan dit sprog påvirker din livskraft? Når du tænker tanker om den du er og hvordan din krop er. Når du taler højt til dig selv om det du gør og  hvilke symptomer din krop reagere med. Når du fortæller andre om hvem du er og hvordan din krop gør. Om […]

Har du tænkt over hvordan dit sprog påvirker din livskraft?

Når du tænker tanker om den du er og hvordan din krop er. Når du taler højt til dig selv om det du gør og  hvilke symptomer din krop reagere med. Når du fortæller andre om hvem du er og hvordan din krop gør.

Om dit sprog skaber ressourcer til din livskraft eller nedbryder din livskraft?
(mere…)

Smerteforskere er enige om at smerte er en kompleks ubehagelig fysisk eller følelsesmæssig oplevelse som siger noget om, at kroppen eller sindet udsættes for fare. Hjernen kan ‘tænde for’ og ‘skrue op for’ smerten, både ud fra smerteårsagen og fra hvordan det menneske med smerten opfatter selve smerten. Rummer smerten.

Smerteforskere er enige om at smerte er en kompleks ubehagelig fysisk eller følelsesmæssig oplevelse som siger noget om, at kroppen eller sindet udsættes for fare.

Hjernen kan ‘tænde for’ og ‘skrue op for’ smerten, både ud fra smerteårsagen og fra hvordan det menneske med smerten opfatter selve smerten. Rummer smerten.

(mere…)

Næste side »