Nansensgade 47
1366 København K
T: 3312 0087
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

Kinesiologi

Kinesiologi

Kinesiologi er ’bevægelse i kroppen’, og den er udviklet ud fra vestlig viden, hvor hjerne, muskler og organer er forbundet via nerver samt ud fra kinesisk videnskab om yin og yang, akupunkturpunkter og energistrøm i meridianer, som påvirker organer, hjerne og nervesystem.

Kinesiologi bygger på det princip, at der strømmer blod og lymfe i kroppens kredsløb, og at der strømmer energi gennem meridianerne fra organ til organ, nerver og muskler og videre ud i kroppen i et stort kredsløb.

Når energien bliver blokeret i meridianer, muskler, hjerne, nerver, blod eller lymfe af fx stress, ubalancer, chok, livsstil m.m. opstår der symptomer eller sygdomme i kroppen. De kan være kortvarige, hvor kroppen selv evner at vende situationen. De kan være langvarige, hvor belastningerne begynder, at overstige kroppens evne til at håndtere dem enten fysisk, psykisk eller energetisk.

Det kan udvikle sig til mange forskellige tilstande, som lægger sig lag på lag, nærmest ligesom ét eller flere skjold i kroppen. Det er belastninger som kroppen genner ud i bindevævet, musklerne, organerne m.m. for på bedste vis at håndtere belastningerne og overleve uden, at de udvikler sig til noget alvorligt. Når belastningerne er vedvarende, og der ikke bliver taget hånd om dem, kan de udvikle sig til symptomer, ubalancer og sygdomme.

Når energien flyder frit, igangsættes kroppens selvhelbredende kræfter til, at hjælpe kroppen tilbage i balance, og til at skabe forbindelse mellem krop, sind og sjæl.

 

Kinesiologi basic

Kinesiologi basic bruges til at afdække din fysiske energi og belastninger. Det er en muskeltest af din krops meridianer som via feedback ml. hjerne og muskler kan medvirke til at lokalisere din krops indre organer og kredsløbsenergi. Du vil blive bedt om at holde dine arme og ben i forskellige positioner, mens jeg med et let tryk mærker musklens tonus – dens evne til at holde trykket. Nu er det din krop som fortæller! Når jeg har lokaliseret hvor i kroppen du mister energi, vil jeg med forskellige teknikker afbalancere og genoprette dine energibaner. Derefter afdækkes din kemiske energi – hvad der svækker eller styrker din krop herunder vitaminer, mineraler, fytokemikalier, kosttilskud, homøopati, urter, organmidler, fødevarer, kemiske stoffer m. m afhængig af dine symptomer og årsagerne bag din krops tilstand.

Psyko-kinesiologi

Psykokinesiologisk kropsafbalancering af følelsesmæssig stress er balance mellem krop, sind og ånd. Din krop husker alle de situationer, oplevelser og erfaringer du har gjort i dit liv og som har været med til at skabe den du er med dine reaktioner og handlingsmønstrer. De kan have en problematisk, forgiftende eller livs ødelæggende virkning i dit liv – ikke blot på dit nuværende liv og muligheder, men også på dit fremtidige. Det handler om VALG – i balance mellem fortid og nutid og mellem positiv og negativ bevidsthed. 
Når din krops energisystem frigøres for den følelsesmæssige ubalance, som skaber et uhensigtsmæssig handlingsmønster, opnår du at blive fri til at kende dig selv dybere og forme dit eget liv. De kinesiologiske teknikker hjælper dig til stressfrigørelse og du vil opleve, at du er i stand til, at ændre de situationer du ofte møder, og at du kan vælge anderledes. Dermed kan du bryde dit mønster. Du har et valg!

For mig er kinesiologi et trygt rum, som giver mig mulighed for at overgive mig, slappe af og lade min krops visdom vejlede mig.