Nansensgade 47
1366 København K
T: 3312 0087
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

hvisker den livs-skabende viise vilde kraft

Så er menopausen i gang

Når den frugtbare kraft bevæger sig henimod slutningen er det begyndelsen på den livs-skabende viise [vilde] kraft. Hvor årstidernes faser med dvale og hvile vil banke oftere på til, at skabe grobund, så alle de nye forandringer kan rodfæste sig. 

For det der sker imellem faserne er som store flodbølger, jordskælv og vulkaner i udbrud. Det kræver dybe åndedrag og selvomsorg, når menopausen buldrer afsted med forandringer fysisk, psykisk, spirituelt – og socialt.

Du ved godt, at det vil komme på et tidspunkt – stop af blødning, hedeture og tørre slimhinder. Nogen glæder sig til det og andre frygter det, alt afhængig af hvilken viden kvinden har om det og hvilken livssituation hun står midt i.

De fleste kvinder har bare ikke set det komme, når det kommer ….. med andre forandringer …… fordi de minder, så meget om; ‘livet griber ind’, stress eller det hormonkaos der allerede er tilstede – og ja, mange tænker; min alder er der måske heller ikke helt endnu.

Menopausens 3 faser

Blødningen stopper hos de fleste kvinder mellem 45-55 år, men inden da vil der være en del år forud med forandringer – fysisk, psykisk eller spirituelt. For hele processen folder sig ud i 3 faser:

Den første som er peri-menopausen er den fase hvor de første hormonelle ændringer begynder at manifestere symptomer, ubalancer eller sygdomme. Det starter typisk omkring de 40 år, og for nogen kvinder sker det fra 35 års alderen og er en fase der kan tage mange år.

⚪ Det afløses af Menopausen når blødningen begynder at stoppe. Her kan symptomerne, ubalancer eller sygdomme blive mere intense, hyppige og kan påvirke livskvaliteten negativt. Det er også en fase der kan tage flere år og som løber frem til 12 mdr. efter sidste blødning. 

Hvorefter Postmenopausen begynder og ja fortsætter resten af dit liv. De fleste kvinder oplever fred for symptomer og ubalancer – og at det VIISE [vilde] liv folder sig ud og manifesterer sig. Hvis du er bevidst om processen. For andre er det kombineret med at symptomerne, ubalancer eller sygdomme fortsætter.

Men har du haft fornemmelse inde i dig til det du sanser med spørgsmålet om; mon det menopause? så vid, at det er den sagte hvisken af den livs-skabende viise [vilde] kraft du kan mærke.

Ønsker du at følge det som hvisker? Så læs mere her om de 7 ritualer – fordybelse, livskraft og visdom eller om FÆLLESSKAB om menopausen

Det er i processen guldet er.

Kærligst, Josephine