Når kroppen taler

Når kroppen taler er det faktisk til dig.

Dens sprog er symptomer, fornemmelser, signaler, diagnoser …. som den længes efter at blive mødt i.

Når kroppen taler er det for at guide dig til andre handlinger, perspektiver, følelser, tanker end dem der er lige nu. Dem som du godt kender og som du måske har benyttet dig af i årevis, årtier eller bare altid.

Uden det har ændret noget.

Når kroppen taler er det tid til at gøre det som kroppen har brug for, og ikke hvad du tror den har brug for. I hvert fald når du hører den skrante, skabe uro, have smerter, signalere symptomer eller diagnoser.

Jeg møder mange som er forvirret over sin krop. Som ikke forstår hvorfor….. Hvorfor den har de symptomer som den signalere.

Den ene dag oppustet. Den næste hovedpine. Og så pludselig udflåd.

Jeg møder mange som er sure på sin krop. Som føler at den modarbejder. Som oplever at være i 2 poler mellem hovedet og kroppen.

Lige som antistress og stress, godt og ondt, lyst og mørkt, glæde og sorg.

Nej, faktisk så møder jeg mange som er rasende på sin krop. Føler at den er i krig med det som er mig. I krig med det jeg ønsker og vil. Og krig sætter kamp-flugt systemet i gang med en ny krig. Hvor tvivl og forvirring over for dens symptomer og reaktioner er til daglig diskussion.

Indeni bliver der talt ned til kroppen om hvorfor fanden den da ikke bare kan tage sig sammen eller skride ad h……. til.

En indre krig hvor puls og hjerte aktiviteten øges, hvor der kommer mere blod til musklerne og mindre til hud og slimhinder, leveren frigør glukose og stress hormonerne øges.

Afmagt. Frustration. Raseri. Had. Ulykkelighed.

Følelser overfor kroppen i et stort skrig efter samhørighed og venlighed der kan træde i stedet for distancen og ensomheden. Mod egen krop, til egen krop.

Når kroppen taler tilbage til dig, når du vælger at ignorer sult, søvn, hvile eller du fylder på med præstation, gøre hvad du tror andre forventer, eller sæt selv ind ……….. hvad der gør dig følelsesløs.

Så er det faktisk i kærlighed til dig at den taler. Ikke for at starte en krig. Og selvom du ikke møder den, så er kroppen så viis, at den bliver ved med at tale til dig. Selvfølgelig højere efter noget tid med flere fysiske symptomer.

Fordi den ved hvor vigtigt det er at du HØRER det.

Og den vil fortsætte og blive ved med at tale og signalere symptomerne. Igen og igen.

Lige indtil du aktivere dit ro-hvile system til at tage over fra kamp-flugt systemet. Hvor du skaber rum til at LYTTE til symptomerne. Høre den besked der er i signalerne.

Også selv om du ingenting forstår. For det kommer du ikke til at gøre i begyndelsen. Det kan tage lang tid før det giver menig og forståelse. Afhængig af hvor dit udgangspunkt er. På samme måde som din sovende numseballe ikke vågner første gang du sætter bevægelse i dens muskler.

NÅR KROPPEN TALER SÅ MØD KROPPEN HVOR DEN ER

Det kan måske lyde lidt overvældende for en utrænet i kroppens sprog.

Men.

Kender du til IKKE at blive mødt som den DU ER?

”Du er til en fest. Masser af glade mennesker og højt musik.

Du møder ”Petra” og hun virker lidt afmålt. Du fornemmer noget udefinerbart.

Du mærker et sug i maven. Hjertet hamrer. Tankerne begynder at kredse.

Du vælger at konfrontere ”Petra” venligt med et; ”hey, jeg får en følelse af at vi ikke er okay? Og hvis min fornemmelse er rigtig kan vi så tale om det?

Og du bliver mødt af et skrapt blik i øjnene og med et; ”næ der er ingenting. Aner ikke hvor du har det fra. Det er jo helt latterligt!”

Suget i maven tager til. Hjertet hamrer. Tankerne kredser om hvad der er galt med dig og du føler dig temmelig utilpas over ikke at blive mødt”

ELLER.

Kender du til at blive mødt som den DU ER?

”Du er til en fest. Masser af glade mennesker og højt musik.

Du møder ”Petra” og hun virker lidt afmålt. Du fornemmer noget udefinerbart.

Du mærker et sug i maven. Hjertet hamrer. Tankerne begynder at kredse.

Du vælger at konfrontere ”Petra” venligt med et; ”hey, jeg får en følelse af at vi ikke er okay? Og hvis min fornemmelse er rigtig kan vi så tale om det?

Og du bliver mødt i øjnene med et; ”hey det kan jeg egentlig godt forstå. Ved du hvad det har faktisk ikke noget med dig at gøre… vi to er okay”

Suget i maven forsvinder. Hjertet bliver roligt. Tankerne slipper og du føler dig temmelig godt tilpas som en skøn rislen igennem rygsøjlen af at blive mødt. ”

For kroppen er det det samme. Et ønske om at blive mødt, så symptomer kan slippe og forløse sig som en skøn rislen igennem rygsøjlen.

Men.

For at det kan begynde, at ske skal dit ro-hvile system aktiveres. Hvor blodtrykket falder, blodet tilføres hud og slimhinder i stedet for til musklerne, fordøjelse og optagelse af næringsstoffer øges, stress hormonerne falder til ro – og kroppens egne selvhelbredende kræfter vækkes.

Vi har brug for ro og hvile til at undgå diagnoser. Føle veltilpashed i kroppen og være fri af symptomer. Ligesom vi har brug for ro og hvile til at være kreative, nyde livet, følge intuitionen og skabe glæde.

Ro og hvile skaber nærvær til at LYTTE til kroppens sprog.

Det betyder ikke at du skal ligge på langs på sofaen dagen lang. Det betyder at du har brug for at skabe åndehuller igennem dagen hvor du hviler.

Meditere, trække vejret bevidst, massage, fodbad, kysse din krop, berøre din hud, kigge ud i luften, gå ture ude i naturen, ligge i sengen en hel dag, intim kontakt, lukke øjnene…

Stoppe op når kroppen taler med et signal. Møder den med din nysgerrighed efter forbindelser og sammenhænge.

Som når du mærker sult, og du giver din krop mad. Som når du mærker træthed og du giver den hvile.

Kærligst, Josephine

Læs også ‘Jeg vil gerne sige et par ord om psykisk vold’