Nansensgade 47
1366 København K
T: 3312 0087
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

Fordi psykisk vold er en adfærd der sætter dybe spor i de mennesker som oplever, at blive manipuleret med. Spor der gør os syge med angst, depression, og udmattelse. Syge af skam og forvirring der skaber isolation og selvmordstanker – og desperate handlinger. Syge af indre blå sorte mærker der ikke kan ses men som er smertefulde meget meget længe.

Jeg vil gerne sige et par ord om psykisk vold

Fordi psykisk vold skaber sjælemord. Livskraften visner. Og det koster dyrt energetisk, sjælelig, følelsesmæssigt og kropslig.

Når psykisk vold udtrykker sig KROPSLIGT er det ligesom ved ethvert andet stress sammenbrud. Det begynder med små signaler og symptomer, som langsomt over tid forværres og udvikler sig til mere alvorlige symptomer eller sygdomme.

⇒ indre uro
⇒ hjertebanken
⇒ smerter i kroppen
⇒ svamp i underlivet
⇒ blære og underlivs infektioner
⇒ udmattelse
⇒ søvnløshed
⇒ tilstande der ligger flere år tilbage dukker op igen
⇒ hormonelle forstyrrelser og tidlig menopause
⇒ vægttab eller øgning
⇒ hudlidelse og hårtab
⇒ kulde varme rystelser
⇒ osteklokke fornemmelse eller en følelse af at være uden for sig selv
⇒ knugen i maven, kvalme eller fordøjelsen er i ubalance
⇒ følsom overfor vira og bakterier

Hver måned i Nansensgade 47 kommer kvinder indtil kernen af sig selv hvor indsigten dukker op om, at de er fanget i psykisk vold. Eller modet til at sige det højt til mig lander i dem. Hvor vi sammen har givet kroppen ressourcer til at kunne mærke den, fået dæmpet symptomerne og forsøgt at gå i dialog med kroppens sprog.

Og midt i februar måneds sæsonvare af virus og bakterier, feber og snot. Der tog nye former og blev til hoste, ondt i halsen, kvalme og mavekneb. Lige der midt i ansigts dampbad med timian og kamille og feber rislende i kroppen løsnede rebet sig en smule – og kroppens symptomer blev til ord der ville siges højt.

 

 

Jeg vil gerne sige et par ord om psykisk vold

Jeg kan også kalde det følelsesmæssigt manipulation. Men uanset navn er det ligesom et tyndt røgslør der siver ind i et lokale, nærmest ubemærket – og så dog alligevel.

For de fleste beretter om en ubehagelig kropslig fornemmelse som er utrolig svært, at sætte ord på og en forvirret følelse indeni om hvad det var der skete i en given situation, hvor verdenen blev vendt rundt 360 grader.

OG.

I takt med at røgsløret fortætter med kontrol, håndlige bemærkninger, trusler og raseriudbrud kommer en dyb følelse af, at være forkert.

For når et menneske konstant bliver spejlet forkert tilbage, og hvor virkeligheden gentagne bliver vendt rundt og rundt til; at det er dét du gør, og dét du siger som er helt ude i hampen. Eller de værdier du finder vigtige bliver latterliggjort, og at det da kun er sådanne nogen som dig, der tror på noget sådant.

Så slår skammens knytnæve et slag dybt ind i sjælens rum og ændrer selvforståelsen til;

Jeg har ingen værdi som det menneske jeg er. Jeg er forkert.

Når et menneske føler skam begynder det at gemme sig. For familie og venner. Der bliver ikke talt om den forvirring eller tvivl der opleves af den psykiske vold, fordi i selvopfattelsen er det blevet fordrejet til, at det er noget JEG digter, MIG der gør forkert …………

Og så kommer kroppen på banen. Med stress symptomerne som henover tid udvikler sig fra mindre, der nemt kan ignoreres til senere. Eller i hvert fald til det tidspunkt hvor de er så kraftfulde, at de slider kroppen i gulvet. Symptomer der for nogen minder meget om PTSD (posttraumatisk stresslidelse)

Jeg vil gerne sige et par ord om dig

♥ Vid at du er et menneske med værdi. Unik og elskelig.

Kærligst, Josephine

 

Vil du gå fra kropskrise til livskraft? Så tjek dette link ud ♥