Nansensgade 47
1366 København K
T: 2122 1885
mail@josephinelarsen.dk Skype: josephineolarsen
Kald kroppen hjem med RO – 4 ugers forløb
- en søndagspraksis med fascial flow®
Føles det som om, kroppen er et sted langt væk, og du ikke helt kan finde hjem til dig selv?
Har du mærket en træthed, der ikke bare er fysisk, men som har sat sig i hele dit nervesystem?
Den, der er kommet snigende i takt med at verden har forandret sig hurtigere, end kroppen kan følge med. Hvor alt det, du plejer at kunne, begynder at føles tungere.
Måske mærker du en indre uro. Spændinger. Udmattelse. En følelse af ikke helt at være til stede. Måske er kroppen på vagt. Ængstelig. Åndedrættet overfladisk. Søvnen urolig. Som om noget i dig aldrig helt slipper.
Spændinger i nakke, kæbe og skuldre minder dig om, at noget har været for meget, for længe. Knuder og tyngdefølelse i maven. Baller, der tager sig sammen. Når belastningen får lov at sætte sig, ændrer den måden, du mærker dig selv på og kroppen glemmer langsomt, hvordan det føles at være hjemme i sig selv.
Kroppens signaler bliver uklare grænser. “Nok” føles ikke længere som et klart signal. Kroppen mister sin naturlige rytme. Bevægelsen bliver tungere. Stivere. Mindre levende og fri. Men kroppen kan lære noget andet med rytme, gentagelse og et trygt rum, der minder den om sin naturlige bevægelse.
Dette forløb er en invitation til en søndagspraksis, et ugentligt overgangsrum, hvor du bevidst træder ud af ugen med ro. Et ritual der kalder dig hjem i kroppen med en følelse af tryghed, rytme og forankring.
Et rum til dig, der længes efter RO. Efter et nervesystem, der kan finde sin egen rytme. Et rum til dig, der bare gerne vil fordybe dig i sanselig bevægelse Hvor du kan mærke dig selv indefra
Oplev dyb ro og indre stabilitet med Fascial Flow®
Slip spændinger og genopdag kroppens naturlige rytme
Fascial Flow® søndagspraksis er en nænsom, kropslig praksis, hvor vi arbejder med kroppens bindevæv og nervesystem for at genoprette naturlig bevægelse, elasticitet og indre ro. Med bevidst opmærksomhed og blide, flydende bevægelser inviteres kroppen til at slippe ugens spændinger og finde tilbage til sin egen rytme.
Forbedret kontakt til sanselig nærvær og livskraft
Det handler ikke om præstation, men om at lytte og at sanse. Om at bevæge sig indefra og lade kroppen falde til ro i sig selv. For mere information om, hvad Fascial Flow® er, kan du læse her.
♥ Give kroppen et bevidst rum til at lande hver uge ♥ Frigøre spændinger i bindevæv og nervesystem ♥ Styrke følelsen af tryghed og indre stabilitet ♥ Genoplive kroppens naturlige rytme og elasticitet ♥ Skabe dybere kontakt til dit sanselige nærvær ♥ Opleve, hvordan ro kan blive din nye baseline ♥ Vække kroppens iboende visdom og livskraft
Over tid vil du måske mærke, at du ikke kun træder ud af ugen med ro, men også begynder at leve den med mere ro
Sådan foregår fascial flow® søndagspraksis
Hver søndag over 8 uger mødes vi i et trygt og nænsomt rum.
Sessionen er en invitation til at bevæge dig i dit eget tempo med blødhed, opmærksomhed og respekt for din krops grænser.
Vi arbejder med kroppens egen rytme, så du kan mærke dig selv indefra og give plads til den bevægelse, der naturligt vil opstå.
Ingen erfaring nødvendig - alle kan deltage
Du bliver guidet trygt og roligt, og du behøver ingen erfaring for at deltage.
Søndagen bliver dit ankerpunkt. Et sted hvor kroppen ved, at den må slippe.
Praktisk information og tilmelding
Søndage i maj og juni 2026 kl. 9.30-11:30
Søndag den 3. maj Søndag den 10. maj Søndag den 17. maj Søndag den 31. maj
OBS! Ingen søndagspraksis søndag den. 24 maj grundet pinsen.
Sted:Yogarummet indreby, Gothersgade 137, 1123 København K. Pris: 1250 kr. inkl. moms