Nansensgade 47
1366 København K
T: 3312 0087
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

Januar er en særlig måned på året. En skæv blanding af nye friske vinde af håb, inspiration og et slags reset, og træge tunge energier af vinterens hi og det foregående års sidste måned. En blanding som udfordrer januar kroppen.

Alle drømmene der har været pakket væk, eller glemt er poppet op på ny, og sammen med champagnen’s bobler flyder det med livskraft.
READY TO SET OFF!

OG/ELLER.

Decembers overflod af festivitas som har kørt kroppen træt og mør – og alle følelserne favntag med jul, familie, og det indre barns forventninger har re-stimuleret livs fundamentet.
READY TO LOOK AT!

Januar kroppen i Nansensgade 47

Januars krop larmer over alt det med symptomer, der er sikre på at blive set og hørt. Til stor frustration og ulykkelighed for det er ikke sjovt eller nemt at rumme al den larm.

– hud med bylder, bumser, eksem
– underliv med smerter og spændinger
– tarm i ubalance med mange diffuse symptomer til følge
– blære – og halsbetændelser
– stress, udmattede binyrer og blodsukkerkaos
– svækket frugtbarhed
– menopause i et hormonkaos

Det er ikke fordi det ikke var der sidste år. Der var det blot til at holde ud, fordi det måske mest bare var noget støj som lå i baggrunden, og kun ind imellem skruede op for lyden for så at blive til støj igen.

Et blindspot kan det også kaldes. Vi er så gode til at vænne os til støj i kroppen, og for nogen har det været symptomer i så mange år, at det føles normalt.

Sådan er det især for mange omkring fordøjelsen. At det opleves normalt om den har været forstoppet, eller tynd med hyppige toiletbesøg daglig siden ’jeg kan ikke huske hvornår’.

Det skyldes selvfølgelig også at det er noget meget intimt, og at det ikke er et hot samtaleemne. Det taler vi ikke med nogen om, eller i hvert fald meget få og nok mest hvis vi bruger det der med at komme hos en kropsbehandler.

Jeg lærte selv først at tale om min fordøjelse, da jeg rejste til Guatemala engang i slut firserne. Der var det til gengæld et fast samtaleemne når vi mødtes med andre rygsæksrejsende, eller talte med de lokale. Om vores oplevelser med parasit angreb, diverse bakterier og det som fulgte efter.

Januar kroppen sidste år

For nogen var januar kroppens larm der også sidste år. Der var de i proces med at lære kroppen at kende, gribe fat om rødderne og fordybede sig i at undersøge årsagerne bag larmen. Der blev landet dybe smukke indsigter og skabt et nyt forhold til følelserne og kroppen, nye øjne på sammenhængene fyldt med omsorg.

Så når kroppen bliver re-stimuleret i dens hukommelse kan det begynde at larme endnu mere, og fra et endnu dybere sted end det nogensinde før har larmet. Sådan føles det i hvert fald når det ligesom er glemt hvordan det var.

Og med det følger panik og angst for om det nydannede fundament har lidt så stort et mudderskred, at det ikke kan genopbygges, og hvad fanden nytter det overhovedet at prøve at følge de indre stemmer? skabe kontakt til sin livskraft? blive ven med sin krop?

Men det er blot indtil de lander i den sorte stol i Nansensgade 47, og opdager hvor kraftfuldt det er at være sårbar, hvor smukt det er at gribe modet og øve sig. Træne sig i at være tro mod sig selv. Træne sig i at give selvomsorg.
Igen og igen og igen.

Indtil livskraften rejser sig!

 

Det er i processen guldet er …… og det gentager jeg gerne.
Igen og igen og igen!

Kærligst, Josephine

 

Er smerter i underlivet en af dine kampe ved sex, ægløsning eller menstruation så følg linket HER. Der findes mange naturlige og holistiske metoder til at blive fri af dem.