At få en kronisk diagnose: angst, usikkerhed og vejen til tryghed

Når livet ændrer sig på et øjeblik

En kronisk diagnose er som at vågne op i et land, du ikke kender kortet over. Du ved, at du skal lære at navigere, men vejskiltene er på et sprog, du endnu ikke taler flydende.

Måske har du kæmpet med symptomerne i lang tid og prøvet at finde løsninger, der virkede. Men diagnosen ændrer alligevel alt. For pludselig er der et navn på det, og med navnet følger en ny virkelighed: En, der kræver, at du genlærer at leve.

Pludselig er der en masse uvisheder og usikkerhed. Hvordan griber medicinen ind i mit liv? Hvordan reagerer jeg på den? Hvad hvis bivirkningerne bliver for meget? Hvad andet skal ændres? Måske er det madvaner, motionsvaner eller om du overhovedet kan have et arbejde som før.

Og imens kører livet jo videre med det, du havde før diagnosen: arbejde, relationer og dagligdagens udfordringer, der ikke holder pause, bare fordi du har brug for det. De nye rutiner skal passes ind sammen med det følelsesmæssige kaos, der også er kommet til – angst, skam, vrede, eller måske lettelse over endelig at have et svar.

Hvis du står her lige nu, midt i chokket, spørgsmålene og uroen, så er du ikke forkert. Og du er ikke alene.

Pludselig er du faret vild i dit eget liv. Tankerne kredser om alt det, diagnosen bringer med sig, og før du ved af det, er angsten der; som en bølge, der slår ind i kroppen og gør dig handlingslammet.

Når angst rammer kroppen

Og for mange viser denne vildfarelse sig ikke kun i tankerne, men også i kroppen.

Du mærker spændingen i brystet, vejrtrækningen bliver hurtig og lidt stakåndet, et dybt sug fra mellemgulvet. Det føles, som om der ikke er plads til noget andet end panik. For når angst rammer, kan det føles, som om den fylder alt, især hvis du ikke har redskaber til at håndtere den.

Det er okay at føle sig vildfaren. Det er en naturlig reaktion på noget, der føles uoverskueligt. Men det er også her, du kan begynde at tage kraften tilbage ved nænsomt, at øve dig på at opbygge tryghed i kroppen.

Når du spørger: “hvorfor mig?”

Det er naturligt, at tanken “Hvorfor mig?” melder sig, og at følelser som skam eller skyld kan dukke op. Måske tænker du: “Hvad har jeg gjort forkert?” eller “Kunne jeg have forebygget dette?”

Det er spørgsmål, der er en del af processen, og de fortæller ikke sandheden om dig eller dit værd. Det er tanker, der kommer, når livet føles uretfærdigt eller uoverskueligt.

Du er ikke alene i at have disse spørgsmål og tanker. De fleste, der får en kronisk diagnose, møder dem. Og lige nu behøver du ikke at løse dem. For dit første skridt handler ikke om at finde svar, men om at finde fodfæste og at mærke, at du kan stå midt i usikkerheden, selv når tankerne og følelserne er der.

Det første skridt er at spørge:
“Hvordan kan jeg stå i dette uden at miste mig selv eller retning?”

Og det begynder med at opbygge tryghed i kroppen, ét lille skridt ad gangen.

Tre veje til tryghed i din hverdag

Det er ikke løsninger, der fjerner diagnosen, men små skridt, der kan give kroppen noget at stå på

Skab tryghedsøer i hverdagen

Planlæg 10 minutter om dagen – gerne på et fast tidspunkt – så kroppen sanser gentagelse. Her kan du lave en praksis, der giver ro, i hvert fald på sigt:

♥ Læg dig på gulvet og mærk, hvordan det støtter dig.
♥ Læg hånden der, hvor du mærker spænding eller tyngde. Mærk din hånds kontakt med kroppen. Find en rytme i din vejrtrækning. Sig: “Jeg er her.”

♥ Det kan også være at lytte til en sang, sidde og læse eller gøre det, du ved, giver dig ro.

Formålet er at gentage dagligt, så kroppen har et anker, den kan regne med.

Genbrug din visdom

Du har været i livskriser før og er kommet igennem dem.

Sid med papir og blyant og reflekter:
♥ Hvilke livskriser har du overvundet før?
♥ Hvad lærte du? Hvilke redskaber brugte du? (fx “Jeg spurgte om hjælp”, “Jeg brugte et mantra”).
♥ Skriv dem ned, så du husker at bruge dem igen.

Formålet er at opdage din kraft og hvor meget resiliens, du allerede har.

Skriv tankerne ud af hovedet og sorter dem

Tag et stykke papir og del det i to:

♥ Venstre side: Skriv alle de tanker, der kører rundt i hovedet.
♥ Højre side: Skriv én ting, du kan gøre for at håndtere hver tanke.

Formålet er at gøre det uoverskuelige, overskueligt og vise dig selv, at du har den.

At leve med og bære en diagnose

At leve med en kronisk diagnose tager tid at lære, og det er en naturlig reaktion i begyndelsen at miste retning og opleve angst. For en stund. Når du finder fodfæste, vil du lære at bære diagnosen. At vandre videre i livet med den.

Jo flere øjeblikke af tryghed du kan opbygge – i en dyb indånding, i en hånd, der rækker ud, eller i erkendelsen af, at du kan tage det næste skridt – jo mere resiliens vil du opleve. Og med den: kraften til at leve med diagnosen og dens vilkår.

Måske er dit næste skridt ikke stort, men det er et virkeligt skridt. Og det er nok.

Det er i processen guldet er.
Kærligst Josephine

Læs og få viden HER om hvordan du kan arbejde holistisk med din sundhed og en kronisk diagnose.

Du kan også følge med på de sociale platforme HER