Nansensgade 47
1366 København K
T: 2122 1885
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

Træthed og når noget intelligent forsøger at passe på dig

En træthed, hvor kroppen ikke længere kan rejse sig.
Hvor længslen hele tiden går mod at ligge ned igen.
Hvor livet føles trukket tilbage, som om noget er lukket indefra.

Det er en dyb træthed eller en form for langvarig træthed,
der ikke forsvinder med hvile, søvn eller med viljens kraft til at løse den.

I mit arbejde møder jeg mennesker, der siger det sådan:
“Jeg er så udmattet, at jeg ikke kan rejse mig.”
“Det føles som om noget er gået i stykker indeni mig.”
“Jeg har intet sprog. Jeg er helt lukket.”
“Jeg er ikke mig selv længere – det er som om jeg er blevet en anden.”

Ofte summer kroppen samtidig af uro.
En indre sitren, der gør det svært at være i sig selv
og skaber ængstelse i mødet med andre.

Kroppen længes efter hvile.
Og efter energi.
Men nervesystemet kan ikke finde nogen af delene.

Det er en træthed, der har været længe undervejs.
Den er opbygget over år og for nogle over et helt liv
gennem gentagne fysiske og psykiske belastninger.

Et liv levet i tilpasning.
I ansvar.
I overskridelse af egne grænser. Fordi det ikke er lært eller de ikke mærkes.

Ofte er der en udløsende faktor.
Et fald.
En livsændring.
En virus.
Et dårligt arbejdsmiljø.
En relation med kontrol.

Noget, der tipper balancen
og gør det tydeligt, at systemet ikke længere kan kompensere.

Når træthed ikke forsvinder ved søvn eller hvile

Når træthed er nervesystemets beskyttelse

Når belastning bliver ved, begynder nervesystemet at organisere sig mod beskyttelse.
Det er som om kroppen trækker energien hjem,
så dybt hjem, at evnen til at skifte mellem aktivitet, hvile og restitution reduceres.

Udefra kan denne tilstand ligne opgivenhed eller depression.
Men de fleste beskriver, at de er lyse indeni.
At de så gerne vil ud at leve.
Men at bevægelsen derhen ikke er til stede.

Og så kommer den indre kamp.
Kampen for at tage sig sammen.

“Hvorfor er jeg så luddoven?”
“Hvad er der galt med mig?”
“Måske skal jeg bare lige igennem ugen …
så efter weekenden …”

Og et håb.
Et håb om en løsning, der kan skabe energi.
Skabe liv.

Men denne form for træthed lader sig ikke presse væk.
Heller ikke med de løsninger, vi så gerne håber på.
For det er et nervesystem, der har sat tempoet ned.

I mit arbejde ser jeg et afgørende vendepunkt.
Det øjeblik, hvor kampen slipper.
Hvor mennesket langsomt begynder at hengive sig til processen.

Når de accepterer, at det kræver skridt for skridt.
Når de lægger de indre våben af kritik, skyld og skam.
Når kravene om at tage sig sammen får lov at falde.

Når kroppen mødes med omsorg, støtte og kærlighed
som forudsætning for energi,
begynder noget at ændre sig.
Ikke hurtigt.
Ej heller lineært.

Men med bevægelse i retning af at ændre betingelserne.
Ændre miljøet.

For nervesystemer heler ikke i de samme omgivelser,
som skabte overbelastningen.

Det har brug for et andet tempo.
Et anker, hvor nervesystemet kan hvile.
Et sted at lande,
hvor det vover at møde de faktorer, der skabte trætheden.

Et lille, modigt skridt ad gangen.

Det er i processen guldet er.
Kærligst Josephine

Læs om hvordan Fascial Flow® kan hjælpe nervesystemet til ro
eller
om hvordan et holistisk forløb kan hjælpe dig med den træthed, du bærer på.