Nansensgade 47
1366 København K
T: 2122 1885
mail@josephinelarsen.dk
Skype: josephineolarsen

Coaching

Når du ved, at noget skal forandre sig

Coaching - en fortrolig samtale

Coaching er en fortrolig samtale og en samarbejdsproces mellem dig og mig, hvor vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos dig lige nu, og vender blikket mod det, du ønsker dig fremover.

Måske ved du allerede, hvad du drømmer om. Måske ved du mest, at noget skal være anderledes, uden helt at kunne sætte ord på hvad.

Coaching kan hjælpe dig med at blive skarpere på, hvad du vil, hvad der står i vejen, og hvad der skal til for at bevæge dig i den retning, du ønsker.

At opdage det, der holder dig tilbage

Gennem spørgsmål og samtale undersøger vi dine tanker, forestillinger og handlemønstre. Du får mulighed for at se på de overbevisninger, du har om dig selv og dit liv, og blive bevidst om, om de stadig er hensigtsmæssige for dig.

Nogle gange er det netop vores egne forestillinger om, hvad vi kan, bør eller skal, der kommer til at begrænse vores muligheder. Når du får øje på dem, kan du begynde at forholde dig til dem og vælge, om de fortsat skal have indflydelse på dine valg.

Fra længsel, drøm og vision til forandring

Coaching er også en værktøjskasse til at skabe forandring. Når du bliver tydeligere på dine værdier, visioner, drømme og længsler, bliver det lettere at se, hvilke muligheder du har, og hvad der skal til for at komme videre.

Du bestemmer selv, hvor du vil hen, og hvad vores samtaler skal tage udgangspunkt i. Jeg lytter aktivt, stiller spørgsmål og hjælper dig med at undersøge det, du står i, så du kan få øje på nye muligheder og finde frem til det, der giver mening for dig.

Jeg er din støtte og sparringspartner, når du vil skabe en forandring. Sammen undersøger vi, hvad der skal til for, at du kan handle på det, du ønsker dig, og holde fast i retningen undervejs.

Du behøver ikke have alle svarene

Drømme og udfordringer handler ikke om at skabe det perfekte liv. De kan være en invitation til udvikling og til at undersøge, hvad der egentlig er vigtigt for dig.

Når vi tager ansvar for det, vi ønsker at forandre, og tør gøre en indsats for det, kan der åbne sig flere og nye muligheder. Det er dér, forandringen kan begynde.

 

For mig er coaching et rum, hvor du kan standse op og lytte til det, der rører sig i dig. Et sted, hvor der bliver plads til din længsel og den indre stemme, som måske længe har forsøgt at fortælle dig noget. Her kan du få sparring og blive klogere på, hvad der egentlig er vigtigt for dig, og hvilken vej du ønsker at gå.